TRIN 3 Drejebogen og dit løfte

Trin 3

TRIN 3 trin handler om to ting:

  • At blive helt skarp på løftet til målgruppen
  • At udarbejde en overordnet struktur

Dit løfte til din kunde

Dit løfte er den værdi, du skaber for din kunde.

Du flytter din kunde fra en før situation til en efter situation. Hvad er det, kunden nu kan, som sætter kunden i en ny situation, hvor kunden undgår X og aldrig mere skal bekymre sig om Y?

Mit løfte til dig, som læser med her er:

"Når du læst denne e-bog om at omdanne din viden til et digitalt produkt, har du et overblik over en sikker og afprøvet fremgangsmåde, der vil tage dig gennem udviklingsprocessen, så du undgår at udvikle kurser, som ingen i sidste ende vil købe".

Hvis du står i en situation, hvor du skal i gang med at udvikle dit første digitale produkt, så håber jeg selvfølgelig på at skabe værdi for dig.

Når du er helt skarp på dit løfte, kan du gå i gang med strukturen i form af en drejebog.

Drejebogen

Strukturen udarbejdes i en drejebog. Jeg har udarbejdet en lille illustration nedenfor:

Drejebog

Målgruppens viden er i dag ved X. Du skal uddanne din målgruppe, så de når til Y.

Skriv nu overskriften på de enkelte hovedafsnit. For hver overskrift tilføjer du stikord til det forventede indhold i dine lektioner.

Hvad er det første, du vil undervise din kunde i? Hvad er det næste logiske trin? o.s.v.

Du skal bare udforme en logisk overordnet struktur.

Forestil dig, at en god ven over et glas vin spørger dig:

"Hvordan udarbejder jeg egentlig et godt flow til et online kursus?"

Hvad ville svaret så være? Du ville sikkert give en enkel forklaring, som din ven kunne gå hjem og bruge.

Hvis du får gode ideer til illustrationer så skriv det ned også.

Du skal ikke udarbejde hele manuskriptet endnu.

Jeg bruger Word, og jeg kalder det en drejebog. På engelsk kalder man det en outline. Senere når jeg skal producere mit kursus, bruger jeg drejebogen. Baseret på strukturen skriver jeg et manuskript.

Hvis du har en ambition om at udarbejde et kursus, hvor du kombinerer online delen med gruppe webinarer, 1-1 coaching, reflektions-spørgsmål etc. kan du måske begynde at forestille dig, hvordan dit totale produkt vil se ud strukturmæssigt.

Nedenfor ser du et udkast til strukturen på mit kursus.

e-bog

Det er et skærmbillede fra min danske hjemmeside, hvor jeg har installeret et såkaldt Learning Management System (LMS), der bruges til at vise og sælge kurser i. Strukturen fra drejebogen overføres direkte hertil.

Struktur til en e-bog

Når du skriver en e-bog, skal du starte med at blive klar på dit løfte. Samme metode som for et kursus.

Når dit løfte er formuleret, går du til strukturen. Den kan se sådan ud:

Struktur til e-bog

Den Vigtige titel

Du skal være særlig opmærksom på din titel. Den er afgørende for om din målgruppe finder din e-bog interessant.

Prøv at inkludere dit løfte i titlen.

"Sådan får du styr på ..........

"Opnå bedre balance i dit liv ved at ...

Prøv at være opmærksom på, hvordan andre skriver korte målrettede titler på YouTube og Instagram.

Tænk over hvor hurtige vi er til at lade blikket glide ned over en side, og hvor lidt tid det enkelte opslag eller video får.

Derfor skal vi ramme vores målgruppe klart og tydeligt.

Skriv med enkelt sprog

Ellers har jeg lært, at man skal skrive i et enkelt sprog. Det forsøger jeg. Lad være med at lyde som en professor, medmindre din målgruppe er professorer. Brug enkle ord, så din målgruppe føler sig hjemme.

Mit første digitale produkt var en e-bog. Det var nemt at starte med. Først skrevet i wrod og derefer sat op i Canva.

Karen Kramp

 

Scroll to Top