TRIN 5 Produktion – Hvordan?

Trin 5

Hvordan kan du producerer dit første online kursus?

TRIN 5 handler om hvilke software og it-værktøjer, jeg har brugt til produktion af online kurset og en e-bog.

Hvis din markedsundersøgelse gav dig positive indikationer på efterspørgsel fra din målgruppe, så vil du formentlig gå videre og producere dit kursus nu.

Måske har du fået sat nogen fra din målgruppe på venteliste. Det betyder, at din investering i udvikling og produktion har større mulighed for at blive betalt hjem.

Manuskriptet

Du starter med at skrive dit manuskript. I praksis tager du bare din drejebog og starter den detaljerede udvikling af forløbet.

Du kan også få input fra din slide præsentation, hvor du har uddybet din drejebog.

Det kan godt være en ret stor opgave. Har du mange hovedoverskrifter med mange lektioner, skal der skrives en del.

Men du har formentlig valgt et tema, som du føler dig godt hjemme i. Det betyder, at din viden nu blot skal struktureres i den logiske rækkefølge, du har arbejdet med i de tidligere trin.

Jeg anbefaler at skrive hele manuskriptet før du går i gang med produktionen.

Hvor udpenslet skal manuskriptet være?

VI har forskellig arbejdsmetode. Jeg kan godt lide at få det hele med. Men noget stof kender jeg så godt, at jeg kun behøver bullets for at huske det hele. Mens nogle temaer skal skrives helt ud.

I Canva viser jeg i mit online kursus, hvordan man kan sætte noter ind ved siden af slides således, at man under optagelsen kan se både slides og huske noter. I dette tilfælde er der rart blot at kunne copy paste fra manuskriftet, når man sætter det hele op.

Hvordan skal din optagelse se ud?

Det er en smags sag, hvordan lektionerne skal se ud.

Du kan vælge i hvert fald tre forskellige måder:

  • Du optager dig selv i fuld skærmstørrelse. Måske med enkelte slides ind imellem. Du præsenterer hele kurset live.
  • Du optager rene slides og indtaler kun din stemme.
  • Du optager slides med dig selv siddende nederst i det ene hjørne live, som den der præsenterer.

Eller du kombinerer noget af ovenstående. Det er smag og behag. Der er ikke noget rigtig og forkert her.

Her er hvad jeg brugte:

  • Word: Drejebog og manuskript
  • Powerpoint: Egne grafiske illustrationer konverteret til billede og indsat i Canva
  • Canva: Optagelsen, illustrationer og opsætning
  • Vimeo: Uploade de enkelte video lektioner (en ad gangen)

Jeg har desuden købt en ekstern mikrofon. Det er en Sandberg EsportsEquipment, som koster godt ca. 525 DKK online. Lyd er vigtigere end perfekt kvalitet af billede, derfor har jeg valgt at investere i en mikrofon. Jeg slutter den til min computer med et USB-stik. Meget nemt.

Desværre kan jeg ikke vise dig her, hvordan jeg rent faktisk arbejder i Canva. Men, da jeg har udarbejdet et kursus om seks trins modellen, kan du se der, hvordan jeg arbejder i Canva.

LMS og YouTube tips

Før jeg gik i gang med at producere kurset installerede jeg et LMS-system, der hedder LifterLMS.

Det er et plugin, som nemt installeres på en WordPress hjemmeside. Uddannelsen i at installere og konfigurerer fandt jeg på YouTube.

Her er et link:

https://www.youtube.com/c/Websites4Beginners

Her kommer et tip om, hvor du finder god undervisning i at bruge Canva.

Jeg har fundet en YouTube kanal, der hedder "Design with Canva". Det Diana Munoz og Ronny Hermosa der driver den.

Link her:

https://www.youtube.com/channel/UCoAVxHBNK52DksuzSs5e4jw

Scroll to Top